/   novilist.tk   / Dansk  

2019-11-17 23:24:22

11-årige Colt Croser fra Cobargo i New South Wales, Australien, var tidligere i år i færd med at tøjre sin hest, da den pludselig blev skræmt og løb væk.

Uheldigvis nåede den unge dreng ikke at trække sine fingre til sig, og da hesten løb væk, sad fingrene stadig fast i grimen. Colt Croser fik revet fingerspidserne på pegefingeren og tommeltotten af.

Den 11-årige rytter har siden været igennem en omfattende operation, og efterfølgende var han sengeliggende og kunne ikke komme i skole i tre måneder. Det tog dog ikke modet fra Colt Croser, som brugte tiden til at tænke over, hvordan den voldsomme ulykke kunne være undgået.

- Det var der, jeg fandt på Rein Angel, fortæller han til australske ABC, og fortsætter:

- Jeg tænkte, at hvis jeg kan gøre en forskel i verden, så må jeg hellere gøre det nu.

De mange tanker, den unge dreng gjorde sig om ulykken fra sygesengen endte med, at han fandt på en løsning. Nu er han opfinderen bag Rein Angel - en grime, der er designet til at knække, når den bliver strammet for meget.

Den 11-årige rytter har allerede været igennem flere ting end mange fuldvoksne mennesker. Privatfoto: Kristen Cowdroy

Han fortæller, at han brød ud i tårer, da han for nylig fik at vide, at hans opfindelse har vundet over tusindvis af andre opfindelser af andre på hans klassetrin i konkurrencen littleBIGidea. Som en del af præmien skal Colt Croser besøge NASA's Kennedy Space Centre i USA.

Hans mor, Kristen Cowdroy, fortæller til Ekstra Bladet, at hun er utroligt stolt af sin søn.

- Mine børn er mit et og alt, så at se ham få denne fantastiske pris kommer til at ændre hans liv, siger den stolte mor.

Hun fortæller, at Colt Croser allerede har været igennem meget i sit korte liv. Blandt andet mistede han på tragisk vis sin lillebror for syv år siden, og i år kom han ud for den voldsomme ulykke med sin hest.

- Colt har desværre været nødt til at blive voksen meget tidligt, så det er dejligt at se noget godt komme ud af noget så slemt, siger Kristen Cowdroy til Ekstra Bladet.Selvom den unge australier missede tre måneder i skole og også har været igennem flere måneders genoptræning, kan moderen stolt konstatere, at han ikke rigtig er kommet bagud med de ting, han elsker at lave - som fodbold, ridning og at køre på sin crosser.

- Colt har fuld følelse i sine fingre, hvilket lægen sagde ville tage op til fem år at få, hvis han overhovedet fik det, siger Kristen Cowdroy.


ekstrabladet.dk @ekstrabladet
colt ekstrabladet ulykke slemt croser vret kristen ikke fortller igennem hans genial


User comments